Hvad er fantomsmerter?...
Inden min amputation blev jeg
ofte spurgt om jeg ikke var bange for 'fantomsmerter' efter
indgrebet. Jeg svarede henkastet, 'at grunden til folks
fantomsmerter måtte være psykisk betinget'. Jeg blev snart
klogere... Da min amputation var overstået og jeg blev kørt til
opvågningen på Sygehuset, så havde jeg stærke fornemmelser
af mine tæer og det gjorde ondt i det som ikke var der mere. Da
fandt jeg på den hårde måde ud af, at jeg havde taget fejl. Kort
efter udskrivelsen fra sygehuset havde jeg ikke længere de store
smerter i stumpen, men jeg havde tydelige fantomsmerter eller
fornemmelser i den mistede del af mit ben efter hjemkomsten. |
 |
Nogle personer har stærkere
smerter end andre og jeg synes, at det er svært at definere
hvordan det gjorde ondt. For mit vedkommende var det en strålende
fornemmelse ud i tæerne og til tider føles det som om, at min
hæl blev klemt. Jeg har også oplevet fornemmelsen af at have en for
lille sko på, så tæerne blev klemt bagover. Smerterne/fornemmelsen
er ikke at sammenligne med det at slå sig og så have ondt.
Nerverne i benet blev selvfølgelig skåret
over ved indgrebet og ved at røre ved specielle punkter på
lægmusklen kan jeg stadig fremprovokere nogle stråle fornemmelser
ud i den amputerede del.
Jeg gjorde lægen opmærksom på mine
fantomsmerter på 16. dagen efter amputationen, hvor jeg fik
fjernet hvert andet sting i såret. Lægen gjorde notat om, at der
skulle følges op på sagen ved næste konsultation en uge senere.
Den 24. dag blev resten af mine sting
fjernet.
Jeg havder stadig fantomsmerter og lægen udskrev en recept til en Saroten-behandling. Jeg
fik nogle tabletter som hed 'Amitriptylin
DAK, 25 mg'. Behandlingen tog jeg i ca. 1 uge med 1 tablet
før sengetid og 1 tablet om morgenen. Det holdt fantomsmerterne
borte i løbet af dagen. 'Amitriptylin er et antidepresiva, som
har en del bi-virkninger bl.a. træthed, som jeg blev berørt af.
Efter en uge med tabletterne valgte jeg, at prøve at stoppe. Jeg
havde efterfølgende ikke været berørt af fantomsmerter.
Tabletterne står nu standby på hylden derhjemme - i tilfælde af
et tilbagefald.
I dag hvor der er gået lang tid
siden amputationen, så har jeg kun meget sjældent ubehag i form
af fantomsmerter. Så alt i alt er jeg sluppet billigt.
Jeg har søgt information omkring
fantomsmerter på nettet og her fundet en artikel fra 'Ugeskrift
for læger'. Artiklen gav mig en god forståelse af hvad
fantomsmerter er. Du kan selv læse artiklen ved at klikke på
linket herunder.
Her er yderligere et par artikler
på engelsk, som kan have interesse:
|